Min Rejse
En historie om mod, vedholdenhed og troen på at Danmark kunne blive hjem.
Den 23. februar 1990 ankom jeg til Danmark. Rejsen gik fra Świnoujście i Polen med passagerskib - et land, jeg forlod med et håb om en bedre fremtid. Ankomsten til Københavns Havn var begyndelsen på noget nyt. Men vejen dertil var lang og usikker.
I 754 dage opholdt jeg mig på forskellige asylcentre rundt om i Danmark. Det var en periode præget af uvished, ventetid og håb. Til sidst kom opholdstilladelsen - gennem en særlov i 1992. En dør åbnede sig.
Jeg lærte sproget, tog en HHX-uddannelse og derefter en videregående uddannelse i datalogi. Jeg ville bidrage - ikke bare modtage. Hver eksamen var et skridt mod en fremtid, jeg selv byggede.
Min karriere startede som IT-koordinator og systemadministrator. Langsomt voksede ansvaret - fra servere og netværk til teams og strategi. Jeg fandt mig selv i krydsfeltet mellem teknologi og mennesker.
Som IT-delegat i Emergency Response Unit blev jeg udsendt til katastrofeområder rundt om i verden. At sidde i et telt midt i en humanitær krise og få kommunikationssystemer til at virke - det sætter tingene i perspektiv. Det er ikke bare IT. Det er liv.
Danmark gav mig en fremtid - det forpligter. Jeg har engageret mig i lokalpolitik, siddet i Integrationsrådet i Høje-Taastrup Kommune, været formand for bestyrelsen i et almennyttigt boligselskab og siddet i NGOs hovedbestyrelse. Man giver tilbage, hvad man har fået.
Siden 2018 har jeg fungeret som lægdommer ved Retten i Glostrup. Det er et tillidshverv, jeg tager alvorligt - at bidrage til retfærdighed i det samfund, der engang åbnede sine døre for mig.
I dag arbejder jeg som chefkonsulent og IT Operations Manager - med ansvar for kritisk national infrastruktur. Rejsen fra asylcenter til offentlig sektor har ikke altid været nem. Men den har altid været min.
"Danmark gav mig en chance - ikke et løfte om succes, men en mulighed. Resten blev skabt gennem mod, vedholdenhed og en tro på, at drømme kan blive til virkelighed."